Ofte stillede spørgsmål


Hvad er et shotgun tool?


Et shotgun tool er et multitool bestående af tre funktioner, hvoraf den primære består i at lave et hul i bunden af dåsen, der gør det muligt at ‘shotgun’ en dåseøl eller lignende. Shotgunning er et amerikansk fænomen, der på det seneste er begyndt at florere i Danmark. Hvor der tidligere er blevet brugt nøgler eller knive til at lave hullet i bunden af dåsen, kan du nu bruge KNAD’s shotgun tool. 

Hvad betyder det at ‘shotgun’ en øl?


At ‘shotgun’ en øl betyder blot at lave et hul i siden på din dåse, hvorefter du placerer munden over hullet, og samtidig åbner i toppen af dåsen som normalt. Indholdet fra dåsen vil, grundet atmosfærisk pres inde i dåsen, blive presset ned i svælget på rekord tid. Se siden her for videnskaben bag ‘shotgunning’, samt endnu flere tips og tricks, til hvordan du hurtigere bunder øl.

Hvordan bruger jeg et shotgun tool?


Du placerer shotgun toolet i bunden af din dåse, således at den spidse plastic tip sidder ind mod dåsen. Når toolet er placeret korrekt, og modhagen sidder fast under dåsen, presses der indtil at spidsen går igennem dåsen og laver et hul. Se eventuelt videoen på siden her. Når du har lavet hullet, holder du din dåse sådan at indholdet ikke løber ud. Når du er klar til at ‘shotgun’ din dåse, tager du munden for hullet i bunden af dåsen, samtidig med at du åbner i toppen af dåsen – resultatet bliver at øllen praktisk talt bliver presset af atmosfæren ned i svælget på dig.

Hvorfor skal jeg bruge et shotgun tool?


Et shotgun tool giver dig samme funktionalitet som en ølbong – at bunde bajer hurtigt – blot ved et 12 grams multitool i din nøglering, i stedet for en kæmpe ølbong hvor der står klistret et grimt logo på siden. 

Hvilke funktioner har et shotgun tool?


KNAD’s shotgun tool består af tre funktioner – du kan se alle demonstreret på siden her:

1. Shotgun tool
2. Oplukker
3. Dåseåbner

Hvem og hvad er KNAD?


KNAD er en gruppe bestående af 11 drenge der siden barnsben har kendt hinanden og holdt ved. KNAD er gennemsyret af et, til tider usundt, konkurrence-gen, hvilket udmønter sig i adskillige dyster der som oftest også indebærer elementet øl. KNAD’s shotgun tool blev født gennem denne konkurrence ånd, da det giver muligheden for at bunde øl hurtigere end alle andre – et statussymbol du gerne ønsker at bære. Læs mere om hvem, hvad og hvorfor KNAD er her.

instagram kan man følge os lidt mere personligt, og måske få nogle gode idéer til weekenderne.